Tiden 1812 – 1876

Den ældste bevarede malede skive blev givet af hofhattemager David Marx den 29. september 1814. Malede skiver omtales aldrig i Selskabets love, men der er bevaret ca. 45 malede skiver fra årene 1814 til 1864.

Ved jubilæerne 1876, 1901 og 1926 lod Selskabet fremstille male­de skiver, med samtlige brødres navne.

Fra 1812 - til ca. 1870 - fandt skydningerne atter sted fra det borgerlige exercerhus bag Frelsers Kirke (se brygger I. C. Bjerres skive fra 1836).

Ved kong Frederik VI's allernådigste resolution af 22. juli 1820 anlagdes et kongetegn med kongens portræt, som den dag i dag bæres af Selskabets formand.

Ved allerhøjeste rescript af 16. maj 1823 gav kong Frederik VI tilladelse til, at Selskabets medlemmer anlagde et kendetegn af forgyldt metal, at bære i et grønt silkebånd med smal sølvkant.

I 1823 igen nye love, der forblev i kraft til 1874. Skydesel­skabets aktiviteter under de nye love bliver nu også noget muntrere end tidligere. Det skal bl. a. nævnes, at direktionen til kongefugleskyd­ningen afhenter fuglekongen, der ved sin ankomst til skydepladsen modtages af 9 kanonskud og musik.

Fuglekonge bliver den, der nedskyder det sidste stykke af kongepla­den. De øvrige gevinster er 1) Kronen, 2) Ringen, 3) venstre vinge, 4) højre vinge, 5) Halsen og 6) Halen.

I lovene fra 1823 nævnes det, at direktionen vælger et af Selskabets medlemmer til at opretholde orden ved dansen. Man må vel heraf slutte, at der i Frihaandsskydesel­skabet nu og da var damer med, som det også var tilfældet i flere andre skydesel­skaber på den tid, hvor man afholdt fugleskydningsbal.

I perioden 1820 - 1876 svingede medlemstallet mellem 20 og helt op til 61. I jubilæumsåret 1876 var der 43 medlemmer af Selska­bet. Ifølge lovene havde medlemstallet hidtil været uindskræn­ket, men i de nye love af 1874 fastsattes et medlems­tal på 50 som maksimum, hvilken bestemmelse stadig er gældende.

Indtil 1837 afholdtes skydninger een gang om ugen sommerhalvå­ret igennem. Derefter nedsattes antallet af skydninger i løbet af sommeren til 17 og senere 15.

Der blev sædvanligvis skudt til de 3 præmier: Lykken, Kransen og Ridderen, og præmierne bestod af sølvskeer. Det såkaldte "Kristtøj" er den præmie, som en skytte, når kommissionsskud var tilladt, modtog for at nedskyde gevinst til en anden.

Selskabets protokol har ikke altid været uden humor. I 1859 refereres genvalg af kassereren med følgende passus:

• Da Hr. Hauslund ikke fremviste Selskabets kasse, blev hans person beholdt som pant for Selskabet, og han forblev således at fungere som kasserer".

Anskaffelse af spilleborde i 1822 og 1826 taler tydeligt nok om kortspillets placering ved Selskabets sammenkomster, og Selska­bet fungerede i perioder også som kegleklub.

I. C. Bjerres skive fra 1836

Kong Frederik VI