"Borgerlige militære Skyde Compagnie" - som Selskabet hed ved stiftelsen - er "allernådigst approberet" af Kong Christian VII på Fredensborg Slot den 9. oktober 1776. Compagniet blev oprettet "til evig erindring af indfødsretsloven", der blev udstedt på kongens fødselsdag den 29. januar 1776.
Det fremgår af Selskabets Convention og Reglement af 1776, at det selskabelige fra starten kun spillede en yderst beskeden rolle. Det var jo et militært kompagni, og i modsætning til f. eks. Det Kongelige Skydeselskab, var hovedformålet ikke at mødes til kammeratligt samvær, men at vedligeholde den exercermæssige færdighed hos borgerskabets befalingsmænd - Man skulle undgå "tractemente, skydning med kanoner, musik eller anden larmende og unyttig opfindelse, hvorved compagniet kan sættes i vidtløftighed".
Chefen for compagniet var den til enhver tid værende Stadshauptmand (chefen for Borgervæbningen).
Skydeøvelserne afholdtes den første torsdag i hver måned fra april til september på en exercerplads bag Frelsers Kirke. Pladsen var i sin tid skænket af Frederik IV, til brug for borgerskabets militærøvelser.
Med vedtagelsen af de nye love i 1809 ændredes Selskabets navn til:
Fra 1809 - 1812 afholdtes skydeøvelserne på "Eutin", Vesterbrogade 29, hvor nu en lille biograf er beliggende.
Fugleskydningerne begyndte i 1812. Stadshauptmanden skød det første skud for kongen.
Allerede Homer skildrede i Illiadens 23. sang en fugleskydning, hvor der skydes til en levende due. Det var ca. år 1000 før Kristus. Det middelalderlige navn for fugleskydning var papegøjeskydning.
Blandt Selskabets første 175 medlemmer var mange særdeles ansete borgernavne. 31 af dem var tillige medlem af Det Kongelige Skydeselskab.
Kong Christian VII
Gammel skydeskive
© 2011-2024