Selskabets udvikling
Ved allernådigste resolution af Kong Frederik VI i 1820 anlagdes et Kongetegn med Majestætens portræt, som den dag i dag bæres at Selskabets formand, og ved allerhøjeste rescript af 16de Maj 1823 gaves tilladelse til anlæggelse af et Brodertegn.
Med vedtagelsen af nye love i 1809 ændredes Selskabets navn til ”Det borgerlige Frihaandskydeselskab” og ved generalforsamlingen den 19. februar 1902 blev det vedtaget, at Selskabets stiftelsesår skulle indføjes i Selskabets navn som siden har været: ”Det borgerlige Frihaands-Skydeselskab af 28de juni 1776.” Selskabet er Danmarks næstældste skydeselskab, kun overgået af ”Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab,” som formentlig blev stiftet i 1443.
Det fremgår af Selskabets Convention og Reglement af 1776, at det selskabelige fra begyndelsen kun spillede en yderst beskeden rolle. Det var jo et militært kompagni, hvis hovedformål var at vedligeholde den exercermæssige færdighed hos borgerskabets befalingsmænd. Man skulle undgå ”tractemente, skydning med kanoner, musik eller anden larmende og unyttig opfindelse, hvorved Compagniet kan sættes i vidtløftighed.”
I dag søger Selskabets Brødre ikke i samme grad at undgå vidtløftighed, når de årligt mødes til fire skydninger og seks middage. Med respekt for de gamle dyder og traditioner er Det borgerlige Frihaands-Skydeselskab af 28de Juni 1776 et fristed, hvor Brødrene kan undfly det offentlige livs tryk og i en snæver kreds udfolde lune, gemytlighed og fædrelandskærlighed, ligesom skydning til stadighed er en vital del af Selskabets liv.
Siden 2002 har Brødrene kunnet medtage deres damer til 2. Gevinstskydning, ligesom disse også er naturlige deltagere til gallamiddagene, der afholdes hvert 5. år i anledning af Selskabets halvrunde- og runde fødselsdage.
